Kurset henvender sig til alle kvinder, der har mistet et spædbarn under graviditeten, i forbindelse med fødslen eller i perioden efter. Kurset er hensyntagende undervisning med max. 7 kvinder på holdet.
Der er både fysisk genoptræning og samtale hver gang, ca. halv tid til træning og halv tid til samtale.
Du skal have lyst til og behov for begge dele.
Graviditeten og fødslen har været en udfordring for kroppen. Undervisningen har fokus på at opbygge ressourcer og genvinde nærvær og styrke.
Den fysiske træning foregår i et roligt tempo med hensyntagen til alle dele af kroppen. Hver gang kommer vi omkring styrke- og strækøvelser, og selvfølgelig den vigtige bækkenbund. Der er plads til individuelle hensyn og de følelser, der eventuelt dukker op undervejs. Vi afslutter med afspænding.
Samtaledelen vil de første gange handle om at sætte ord på og dele det, der er sket.
Emner som vi også tager op er:
- sorg og sorgreaktioner
- at forholde sig til omgivelsernes reaktioner
- evt. ny graviditet, hvornår er jeg/kroppen klar?
- tilbage til arbejde, hvornår og hvordan?
- parforhold og sorg / aleneforælder og sorg
For mange kan det være en lettelse at tale med andre, og der kan være meget indsigt og styrke at hente i et forum af mennesker, der befinder sig i samme situation.
Kurset sigter mod at støtte i at få livet til at fungere igen med kroppen i god behold.
Læs mere om kurset og tilmeld dig her: www.fof.dk